BOG: Det du ikke ved om din teenagedatter
Girltalk shop

BOG: Det du ikke ved om din teenagedatter

Førpris 240,00 kr 0,00 kr

Bogen ”Det du ikke ved om din teenagedatter” er en håndsrækning til forældre til nutidens unge piger i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor de sociale medier sætter en dagsorden, vi voksne slet ikke har nået at vænne os til, før vi skal lave regler og opdrage vores børn til at færdes trygt og sikkert, både på internettet og i livet generelt.

Bogen består af forskellige emner, som vi fra hverdagen på GirlTalk.dk ved, optager de unge og deres forældre. Psykolog og direktør for GirlTalk.dk, Anna Bjerre, giver sit bud på de problematikker, som er gældende i teenagepigers liv lige nu. Hun bakkes op af flere forskellige eksperter, og bogen er krydret med citater fra de unge piger selv samt interviews med en række kendte kvinder og mænd, som fortæller åbent og nærværende om deres egen oplevelse af at være teenagere og om at være forældre i en helt ny tid.

 

Fra bogen: 

"Man kan måske give det billede, at hvis vi i vores ungdom valgte retning i livet, som om vi skulle foretage en togrejse, så bestemte vi selv vores destination, men køreplanen var fastlagt og endestationen var kendt. I dag kan de unge udforme deres egen toglinje, mens de kører. Der er ingen faste stationer eller køreplaner. Der er ikke på samme måde en forventning om at overholde tidligere tiders traditioner for, hvordan man gør. Alt er muligt. Og det hele er op til en selv. "